A String Of Pearls – jazz 100 år

Et brag af en jubilæumskoncert med swing, sjæl og energi. Oplev Bigbandet Unoderne og jazzvært Henrik Schultz-Petersen i en musikalsk tidsrejse gennem 100 års dansk jazz.

”Hvad er jazz?” – det har været diskuteret i jazz-kredse siden jazzens start i Danmark for 100 år siden. Det forsøger Bigbandet Unoderne at give et svar på i 2026, hvor 100 året fejres sammen med Jazz Danmark over hele landet.

Unoderne bidrager til festen gennem en række koncerter under titlen ”A String Of Pearls – Dansk bigband jazz i 100 år”.

Hver koncert omfatter 10 jazzmelodier, der har haft betydning for udviklingen for store jazzorkestre i Danmark gennem de sidste 100 år: et bigband nummer for hvert årti. Hvert af de 10 numre kædes sammen med en jazz-historie fra årtiet. Gennem ikoniske arrangementer og tilhørende medrivende jazzhistorier genfortæller vi udviklingen.

Bigbandet Unoderne spiller melodierne, og jazz-specialist, mangeårigt bestyrelsesmedlem af Jazzselskabet i Aarhus samt tidligere jazzradiovært på Radio 1 Henrik Schultz-Petersen fortæller, så publikum både underholdes og får indblik i bredden i bigbandjazzen og de enkelte stilarters oprindelse og betydning for dansk jazz.

Der er foreløbig planlagt tre koncerter:

Torsdag den 27. august kl. 19.30
Sløjfen, Hadsten

Koncerten har været afholdt.

Hør udpluk fra koncerten her.

Torsdag den 12. november kl. 19.30
Jazzværket, Brabrand

Koncerten er arrangeret sammen med
Jazzværket i Brabrand.

Køb billetter her.

Lørdag den 5. december kl. 12.30
Hotel Marina, Grenaa

Koncerten er arrangeret sammen med Djurslands Jazzklub.

Køb billetter her.

Koncerter på bestilling

Der gennemføres gerne koncerter efter bestilling. Skriv til mail: kontakt@bigbandetunoderne.dk.

Koncerterne støttes af

Se mere om Jazz Danmarks fejring af 100-året her.