Jazz for Kidzz

En jazz-oplevelse for børn fra 3-12 år med Bigbandet Unoderne i selskab med Thomas Ousager, Danish Music Award vinder i børne jazz

Jazz for Kidzz lørdag den 13. juni 2026 kl. 13-14

Oplev Bigbandet Unoderne i selskab med Thomas Ousager, Danish Music Award vinder i børne jazz i et forrygende show, hvor børnene inddrages aktivt i musikken.

Showet foregår på Fregatten Jylland, S A. Jensens vej 4, 8400 Ebeltoft.

Køb billetter her.

Det var godt at tromme … og lige da jeg trængte til at larme“, citat af dreng på 6 år på Jazz på Djurzz for Kidzz 2024

Jazz for Kidzz – børnene er med hele vejen! 

Jazz for Kidzz er en levende og aktiv jazz-oplevelse for børn 3–12 år med bigbandet Unoderne og Thomas Ousager (Danish Music Award-vinder i børnejazz). Her skal børnene ikke bare lytte – de skal være med!

De synger med på iørefaldende jazzmelodier, spiller på madpapir og trommer rytmer på spande, mens de oplever et rigtigt bigband spille swingende jazz. Koncerten giver børn mod på selv at spille, synge og eksperimentere – og viser, at musik er noget, man skaber sammen. Som en 6-årig sagde efter en koncert: “Det var godt at tromme… og lige da jeg trængte til at larme.”

Efter koncerten kan børnene prøve instrumenter og møde musikerne. Der er gratis boller og kakao – og fri adgang til at gå på opdagelse på hele Fregatten Jylland bagefter.

Hvert barn kan tage én voksen med gratis. Der er rabat ved barn nr. to og flere fra samme husstand. Af pladshensyn kan det være nødvendigt, at børn fra samme familie kun medbringer én voksen i koncertsalen.

Billeder fra koncerten på Fregatten Jylland i 2025:

Børn præsenteres ofte for idoler i form af supermennesker, popmusikere, modeller, fodboldspillere m.fl. der har særlige færdigheder, som (langt de fleste) børn kun kan drømme om at opnå. I Jazz for Kidzz præsenteres børn for mennesker, der kan noget særligt: de kan spille på musikinstrumenter – og de kunne lige så godt kunne være børnenes bedsteforældre.

”Børnene har selv sådanne evner; de skal blot udvikles til færdigheder før de kan anvendes, og det ønsker Jazz for Kidzz at skabe interesse for.”, siger Michael Lund-Larsen, der står bag arrangementet og fortsætter: ”Bigbandet Unoderne, der spiller for børnene, består i hovedsagen af musikere i bedsteforældrealderen, og vi forsøger med arrangementet at skabe en bro mellem generationerne gennem jazz-musikken.”

I Jazz for Kidzz bliver børnene inddraget

Arrangementet er bygget op omkring inddragelse af børnene i iørefaldende jazz-melodier og lette tekster, hvor børnene kunne synge med, spille melodier på madpapir og tromme rytmer på omvendte spande. Og imellem børnenes egen ageren i musikken, bliver de introduceret til forskellige instrumenter, hvorefter Bigbandet Unoderne spiller rigtig jazzmusik.

Efter koncerten kan børnene prøve at spille på forskellige instrumenter sammen med nogle af musikerne.

Billeder fra koncerten på Fregatten Jylland i 2025.

Jazz for Kidzz i dit område?

Skriv en mail til kontakt@bigbandetunoderne.dk, hvis du ønsker, at Jazz for Kidzz skal gennemføres i dit lokaområde.

Jazz for Kidzz 2025

Jazz for Kidzz blev afholdt den 4. oktober kl. 13-14 på Fregatten Jylland i Ebeltoft. Efter koncerten kunne børnene gå på opdagelse ombord på Danmarks længste træskib, hvor de bl.a. kunne finde den skjulte kode i Kodejagten.

Hent evalueringsrapporten for Jazz for Kidzz her.

Se og hør eller genhør koncerten her.

Jazz for Kidzz er støttet af:

Vi siger tusind tak for støtten.