Jazz på Djurzz

Jazz på Djurzz fylder 5 år
– og inviterer hele amatørjazzen til fest på Maltfabrikken

Dato: 03.10.2026
Tidspunkt: 14:00
Lokation: Maltfabrikken – scener på KULTURLOFT – BREWPUB – Lundbergs Spisehus

Lørdag den 3. oktober 2026 samles op mod 150 amatørjazzmusikere og flere hundrede publikummer på Maltfabrikken i Ebeltoft, når Jazz på Djurzz fejrer sit 5-års jubilæum.

Jazz på Djurzz er Djurslands og Midtjyllands eneste jazzfestival for amatørjazzmusikken.

Festivalen har på få år udviklet sig til et af de største samlingspunkter for amatørjazzen i Østjylland – og jubilæumsåret, der også er 100 års jubilæet for jazzen i Danmark, byder på både nye initiativer og et par overraskelser.

Som noget nyt udvides festivalen i år med ’Jazz på Djurzz : Rising Stars’. Her rettes spotlyset mod den helt unge, opkommende og eksperimenterende jazzscene for at bygge bro mellem generationerne.

En DjurzzJazz-menu kan tilkøbes og indtages enten med bordreservation på Lundbergs eller som ToGo-menu, der kan medbringes i koncertlokalerne.

P  R  O  G  R  A  M

KULTURLOFT – 14.00-22.00

14:15  Lisbjerg Bigband
15:15  Aarhus Swingband
16:15  Bigbandet Unoderne
17:15  Malling Bigband
18:15  Swingbanden
19:15  UnderCover
20:15  Push The Power Button – JpD Rising Stars
21:00  Jam-session
22:00  Tak for i år!

BREWPUB – 14.00-20.00

14:00  HouBou Jazz Band
15:00  Sweet Jazz
16:00  Sunny Side Swing
17:00  DK Swingband
18:00  Jude Leighton & Niels Uhre Christensen
19:00  Nystalgi – JpD Rising Stars

LUNDBERGS SPISEHUS – 16.30-19.15

16:30  Bossa Nova Jam
17:30  Just Friends
18:30  Swing n Strings

Se en præsentation af orkestrene her.

Billetter

Køb billetter her.

Sponsorer

Jazz på Djurzz er kun mulig at gennemføre på grund af generøse sponsorer. Disse organisationer har støttet os i 2026:

Jazz på Djurzz 2025

Lørdag den 4. oktober 2025 blev Jazz på Djurzz festivalen afholdt på Maltfabrikken i Ebeltoft

Igen i år underholdt ca. 130 musikere de ca. 200 publikummer med i alt 14 band-koncerter i løbet af dagen.

Se præsentationen de medvirkende bands og hør deres koncerter her.

Bigbands på den stores scene på Kulturloft
De små bands på BrewPub og Lundbergs

Planen var at starte allerede kl. 13:00 med en gratis appetitvækker i Maltgården sammen med Bondelaugets marked med boder med friskhøstede, lokalt dyrkede grøntsager, frugter, blomster og andre bæredygtigt producerede madvarer. Desværre blev denne del aflyst pga. vejret. Men det tager vi revance på næste år!

I år sluttede vi først kl. 22 – en time senere end tidligere år – med en stor jamsession fra kl. 21, hvor udvalgte musikere fra de forskellige bands, der spillede i løbet af dagen, fik lov til at vise, hvad de kan som solister bakket op af rytmegruppen fra Undercover Bigband.

Se og hør jam-session her.

Hent en evalueringsrapport for Djurzz Jazz aktiviteterne i 2025 her.

Jazz på Djurzz er i 2025 støttet af:

Vi siger tusind tak til bidragyderne,

Jazz på Djurzz 2024

130 jazzmusikere fordelt på 15 bands underholdt omkring 200 publikummer på Jazz på Djurzz den 5. oktober 2024.

Se præsentationen af de 15 orkestre og hør deres koncerter her.

Jazz på Djurzz 2023

125 amatør jazzmusikere og omkring 200 publikummer deltog i Jazz på Djurzz den 7. oktober 2023.

Se præsentation af de 13 orkestre og hør deres koncerter her.

Jazz på Djurzz 2022 – festivalen “fødes”

Jazz på Djurzz blev gennemført første gang den 29. oktober 2022, hvor omkring 100 amatørjazzmusikere underholdt over 200 festglade publikummer på Kulturloft og BrewPub på Malifabrikken.

Jazz på Djurzz samler dem, der gerne vil i gang med at spille igen, dem der bare vil komme og lytte og dem, der allerede spiller amatørjazz-musik og gerne vil spille for andre.

Billederne er fra Jazz på Djurzz 2022 og taget af Hans Granlie.

* Der kan forekomme ændringer i programmet.