Ledige pladser i orkesteret

Kunne du tænke dig at spille bigband-musik?

Så er Bigbandet Unoderne måske noget for dig.
Vi er Djurslands festlige og rare bigband, der spiller swingende jazzmusik og mere funky numre.

Vi spiller årligt 8-10 koncerter rundt omkring i Østjylland. Desuden arrangerer vi amatør jazzmusikerstævnet: Djurzz Forårs Jazz og festivalen Jazz på Djurzz.

Vi øver hver tirsdag kl. 19-21.30 i Kulturhotellet i Rønde. Vores dirigent er Jeppe Hjøllund, der formår at bringe det musikalsk bedste frem i os.

Vi tilbyder god stemning og masser af dejlig jazz, hvor der er god energi og højt humør.

Du kan følge os på Facebook her.

Vi søger trombonister

Ledige pladser fra 1. august 2026

Du bør have nodekendskab, godt humør og lyst til at spille bigbandmusik.

Skriv til kontakt@bigbandetunoderne.dk, hvis du vil have en snak om mulighederne.